Tænkte at jeg har lyst til at dele disse to digte på hjemmesiden.
De er måske lidt dystre, men der kan vi vel alle være i ny og næ, for mig må vejen tilbage til livet gå igennem sorgen, den er der jo, og at sætte ord på, føler jeg, er forløsende.
Kort fortalt mistede jeg min bror ved selvmord, 13 april, 2008. et meget pludseligt selvmord, der kom uden forvarsel.
Her, 2 ½ år efter, er jeg ved at finde mit ståsted igen. det er en lang og sej proces, hvor det at kunne komme i foreningen, lokalkreds Nordjylland, har været en kæmpe hjælp. Jeg er dybt taknemmelig for at der findes mennesker der har startet denne forening og der dagligt er folk der brænder for det arbejde der ligger i det.
tak.
Den sorteste time
Du tog dit liv
Glemte og spørge mig om det var ok
Om jeg kunne bære dette tab
Denne sorg
Skyld og fortvivlelse
Afmægtighed,
Og stadig leve.
Den efterladte kærlighed
Selvmord
Konsekvenserne er uoverskuelige
Hvor langt kan det nå
Følelserne er mange, ordene få
Dem der taler, taler om sorg og tab,
skyld og skam
Men ingen taler om kærligheden
Om det at stå tilbage
Ikke kun med sorgen
Men kærligheden
Til en man ikke kan nå.
Hvis jeg ku
Så holdt jeg om dig lige nu.
mvh karina pilgrim