Hej
Jeg hedder Reza, er oprindelig fra Iran, er kommet her til Danmark søndag den 27. januar 1985 som politisk flygtning, (og 27. januar 2022 gik min datter fra mig)
Jeg vil gerne komme i kontakt med nogen Efterladte, der som mig kommer følelserne på papir eller andet, til at komme ud og vise hvordan vi har det… måske til en udstilling om savn og sorg og omsorg.
Her vil jeg snakke om tegninger og det med at tegne. Fordi det er noget jeg gør selv og kort fortalt, det har hjulpet mig igennem de sværeste og mørkeste tider i mit liv. Jeg er selvlært, og den eneste undervisning jeg har fået er små kurser hos nogle flygtninge venner i V. Sjælland.
Det eneste jeg kan sige kort er, at man skal bare gøre det, kom i gang, ikke hindre sig selv og bunde sig selv i synlig og usynlige noget ramme man selv sætter op…. KOM I GANG.
Det med at tegne har en bedøvende effekt på mig og den giver mig og mine tanker pause og det opdagede jeg ret tidlig, at det med at ha’ pauser i tankerne og hvad af effekt de pauser havde på mig.
Jeg opdagede ret tidligt og hurtig effekten af at tegne, at komme ud med de følelser, i stedet at gå med dem… hvor længe vil du gå med dem, alt har jo en kapacitet, du ved…
Som ung tegnede jeg, når jeg var trist og ked af. I starten tegnede jeg med at lade blyant eller kuglepen løbe rundt på papiret og til sidste kom der et eller andet billede ud af det. Da tiden gik og jeg voksede mere op, opdagede jeg at jeg kunne lave sjove tegninger af de andre, grine af dem, hvis de evt. havde slået mig eller jeg havde ikke fået min vilje igennem eller et eller andet som jeg ikke brud mig om… Gav de voksende en stor næse eller lange og store ører eller en stor mund, hvis de kæftede op og ikke hørt hvad man sagde til dem, ike… ja en karikatur nemlig.
Da tiden gik, læst jeg et sted at tegne er det bedste måde at komme ud med de oplevelser man har, få ro, lægge tingene på afstand, ikke glemme, men få pause, og det var ingen, der har lært mig det og sagde hvad jeg skulle, det er nu det igen med at høre på sig selv og se hvad give ro og “pause” til en, så må man passe på den og dyrke den, ike.
Så at tegne var en form for terapi, en måde at falde til ro på, ha’ pause, det er vigtigt at tankerne får det pause, pause for at bygge op igen og pause at få energi, ellers braser det hele og falder fra hinanden, ike.
De tegninger er fra siden mit ophold i Danmark, fra flygtning lejrer her og der indtil nu.
Jeg går altid med et stykke papir og noget at skrive med…. så fanger jeg det “øjeblik” det kommer, ike….
Mine tegninger er her:
https://www.instagram.com/p/Cy-xuDPtTlc/?igsh=czZrbzhmM214Znd4
Bedste hilsner
Reza
14. februar 2025