Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte – København

16. november kl. 13:00 - 17:00

TrygFonden har doneret penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmord, hvilket muliggør, at der kan tilbydes forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen fra 16-25 år i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Konkret er der planlagt fire forløb á fire søndage i hver af de fire byer i 2025.

Mål med Projektet

  • At deltagerne møder andre unge, der har mistet nærtstående efter selvmord.
  • At deltagerne kan dele erfaringer om selvmord og sætte ord og følelser på dette.
  • At deltagerne får viden, der kan give indsigt og forståelse for egne reaktioner.
  • At deltagerne oplever fællesskab med andre med lignende historier, og får ideer til, hvad der kan være hjælpsomt for hver især.
  • At deltagerne skaber netværk, som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene.

 

Ungesøndage i København – Et fællesskab for unge efterladte

Det kan være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord, og ofte er der ikke andre jævnaldrende, der har oplevet noget lignende. Med dette tiltag vil foreningen samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.

Psykoterapeut Annette Jarmer og psykolog Morten Jarmer vil guide deltagerne til bedre at forstå deres sorg gennem oplæg om sorgteori, samtaler i grupper, individuelle opgaver og forskellige aktiviteter. I slutningen af dagen bliver der en stund med kreativt arbejde med Julie Andkjær Olsen, yogalærer, illustrator og musiker. Ingeborg Fangel Mo er frivillig tovholder for Ungesøndagene. Forløbet strækker sig over 4 søndage på følgende datoer:

  • 14. september 2025, kl. 13-17
  • 5. oktober 2025, kl. 15-20
  • 26. oktober 2025, kl. 13-17
  • 16. november 2025, kl. 13-17

For aldersgruppen 16 – ca. 25 år. Forløbet er gratis og organiseres af frivillige, der selv har mistet ved selvmord. De sørger for, at der er et trygt og hyggeligt miljø samt passende forplejning.

De fire søndage udgør et samlet forløb, men det er muligt at deltage i enkelte af dem, hvis det passer bedre ind i ens kalendere. Foreningen opfordrer dog til deltagelse i alle fire søndage, da dette giver bedst mulighed for, at deltagerne kan lære hinanden at kende og drage mest muligt udbytte af forløbet. Der er tilmelding til de enkelte søndage.

Arrangementet aflyses ved færre end fem tilmeldinger. Det er derfor vigtigt, at interesserede melder sig til i god tid for at sikre gennemførelsen af forløbet.

HUSK tilmelding via NemTilmeld senest 9. november kl. 18.00:   https://efterladte.nemtilmeld.dk/497/

Ved tilmelding bedes du oplyse: Din alder, Hvem du har mistet, Hvornår det er sket.

Sted: Vi har lånt lokaler i uKirke på Vesterbro, Dannebrogsgade 53, 1660 København V

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: [email protected] – for evt. spørgsmål om forløbet.

Detaljer

Dato:
16. november
Tidspunkt:
13:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

uKirke på Vesterbro
Dannebrogsgade 53
København V, 1660
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Landsforeningen
Telefon
2423 4475
E-mail
info@efterladte.dk
Se Arrangør hjemmeside