Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Temaaften: Efterladt efter selvmord – Fra smerte til minde – Aabenraa

13. maj kl. 17:00 - 19:30

Hvordan lever man med sorgen efter et selvmord?

Landsforeningen for efterladte efter selvmord vil sætte fokus på de efterladte og på foreningens arbejde. Vi afholder derfor temaaften for pårørende og andre interesserede

Torsdag d. 13. maj kl. 17.00 – 19.30 på Ungdomsskolen, Dr. Margrethes Vej 13, 6200 Aabenraa. Vi skal være i lokale S 14.

Der er parkering både fra Dr. Margrethes Vej (indgang vest og på Vestergade indgang øst)

Tilmelding senest søndag d. 11. maj kl. 18.00 via NemTilmeld:   https://efterladte.nemtilmeld.dk/475/

 

Aftenens program:

Velkomst – Introduktion til aftenen samt kort præsentation af deltagerne, v. Torben Jensen fra Landsbestyrelsen.

Efterladt efter selvmord – Fra smerte til minde, oplæg v. cand.psych. Morten Holler, med i Landsbestyrelsen og Lokalkreds Aarhus.

Fra smerte til minde, oplæg v. cand.psych. Morten Holler.

På baggrund af egne erfaringer som efterladt og ud fra professionelle erfaringer fra arbejdet som psykolog, bl.a. i Dansk Krisekorps, vil Morten Holler holde et oplæg om, hvordan man kan komme videre med sit eget liv på en god måde efter at have mistet en af sine nærmeste ved selvmord.

Morten Holler er en erfaren foredragsholder, han er god til at kommunikere og sætte ord på de svære følelser, hans oplæg sætter nye tanker i gang. Morten Holler er medstifter af Dansk Krisekorps, er i dag konsulent, foredragsholder samt supervisor. Se: Psykolog Morten Holler – Udvikling og mestring.

Der serveres en forfriskning i grupper med tid til indbyrdes snak og erfaringsudveksling.

En efterladt fortæller v. Torben Jensen, præst og med i Landsbestyrelsen. Torben vil fortælle om at miste sin voksne søn.

Landsforeningen for efterladte efter selvmord – Foreningens formål og tilbud til efterladte efter selvmord. Udfyldelse af spørgeskema. Lidt om at være frivillig og starte lokalt arbejde op, v. Morten og Torben.

Er der basis for at starte lokalt arbejde for efterladte efter selvmord op i Aabenraa? Hvornår skal vi mødes igen?

Afrunding – Farvel og tak for i aften! 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du meget velkommen.

For spørgsmål kontakt: Formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: info@efterladte.dk

 

Detaljer

Dato:
13. maj
Tidspunkt:
17:00 - 19:30
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Ungdomsskolen i Aabenraa
Dr. Margrethes Vej 13
Aabenraa, 6200
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Landsforeningen
Telefon
2423 4475
E-mail
info@efterladte.dk
Se Arrangør hjemmeside