Søndagscafé med oplæg: Når et selvmord rammer – sorg, traume og vejen tilbage til sig selv – Ringe

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn inviterer til søndagscafé med oplæg ved traumeterapeut Anna Mette Strøm Dahl.
Sted: Foreningshuset Guldhøj, Floravej 11, 5750 Ringe. Indgang fra P-plads, der vil altid være en ved døren for at tage imod.
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen
Vi giver ordet til Anna Mette Strøm Dahl
Når et selvmord rammer – sorg, traume og vejen tilbage til sig selv
Når vi mister et menneske til selvmord, kan sorgen være kompleks og påvirke os på mange forskellige måder. Der kan opstå tanker, reaktioner og følelser, som kan være svære at forstå – både for os selv og for dem omkring os.
Anna Mette Strøm Dahl har selv mistet sin bror til selvmord og arbejder til daglig som traumeterapeut, ergoterapeut og certificeret EFT-underviser. I dette foredrag deler hun både sin personlige erfaring og sin faglige viden om, hvad der kan ske med os, når vi udsættes for en voldsom hændelse.
Vi ser på, hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke vores tanker, følelser, krop og nervesystem, og på de reaktioner, der kan følge efter et selvmordstab.
Undervejs introduceres EFT (Emotional Freedom Techniques) som et redskab til nænsomt at arbejde med følelsesmæssig og kropslig belastning. Der vil være mulighed for at prøve en enkel øvelse sammen.
Et foredrag om sorg, traume og afmagt – men også om, hvordan vi kan finde måder at være med det, der er sket, og passe på os selv undervejs.
Læs mere:
Link til hjemmeside: https://traumeterapeuten.dk/
Link til blogindlæg: https://traumeterapeuten.dk/sorg-efter-selvmord/
Der vil i løbet af eftermiddagen være tid til diskussion og samtale om det, der fylder hos os lige nu.
Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Der serveres kaffe/te og kage.
Afrunding – Farvel og tak for i dag.
NB! Tilmelding senest fredag 5. februar kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/727/, eller direkte til John Jespersen.
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
Bestyrelsen Lokalkreds Fyn / efterladte.dk
John Jespersen, tlf. 2521 9109, mail: [email protected]
Camilla Jais Hansen, Johanne Hess og Ruth Dalby Magnussen