Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Søndagscafé med oplæg: Hvordan lever jeg med sorgen og alle de følelser der er i den? – Aalborg

22. september kl. 13:00 - 17:00

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland, indbyder til søndagscafé med frokost og oplæg ved tidligere sygehuspræst ved Aalborg Universitetshospital, Ruth Østergaard Poulsen: Hvordan lever jeg med sorgen og alle de følelser der er i den?

Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være på 1. sal (der er elevator)

Søndagscaféen starter kl. 13.00, hvor vi spiser frokost sammen.

  • Af hensyn til bestilling af mad må vi bede om tilmelding – senest onsdag d. 18. september, kl. 18.00 – via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/366/, eller til Ellen Bæk, jf. nedenfor
  • Deltagerpris 100 kr., inkl. frokost og eftermiddagskaffe.
  • Frokosten er i mødelokale 7 og 8, herefter går vi i Salen. Oplægget starter kl. 14.00
  • I løbet af eftermiddagen vil der blive serveret kaffe/te med lidt sødt.

 

Velkomst – Introduktion til eftermiddagen samt kort præsentation af deltagerne – ved Ellen Bæk

Herefter står Ruth Østergaard Poulsen for eftermiddagen

Oplæg: Hvordan lever jeg med sorgen og alle de følelser der er i den? 

Ruth Østergaard Poulsen har været sygehuspræst i 20 år. Et arbejde, hvor hun har talt med mange pårørende til selvmord. I dette foredrag vil hun øse af sine erfaringer omkring sorg.

Nogle af de følelser som næsten altid følger med sorgen ved selvmord, er skyldfølelse og skam. Hvad stiller jeg op med det? Det vil Ruth komme med forsigtige bud på.

Foredraget er tænkt som oplæg til samtale om emnet.

Ruth Østergaard Poulsen har tilbudt, at du kan skrive til hende, hvis du har ting/emner, du gerne vil have at Ruth – naturligvis anonymt – kommer omkring i oplægget. Ruths mail er: [email protected]

Dialog om Ruths oplæg – samtale og samvær.

Kl. 17.00 – Farvel og tak for i dag.

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen – Lokalkreds Nordjylland

Charlotte Veng – Næstformand, Ejnar Bæk – Kasserer, Heidi Aasted, Nora Veng Borup, Mogens Aarup og Ellen Bæk – Formand og kontaktperson, [email protected], Mobil: 2423 4475

Detaljer

Dato:
22. september
Tidspunkt:
13:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35
Aalborg, 9000
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Lokalkreds Nordjylland
Telefon
2423 4475
E-mail
nordjylland@efterladte.dk
Se Arrangør hjemmeside