Søndagscafé: At miste et barn til selvmord og hvordan sorgen kan støttes med mindfulness – Ringe

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn, inviterer til søndagscafé med oplæg: At miste et barn til selvmord og hvordan sorgen kan støttes med mindfulness. Oplæg ved Kim Oechsle, Egå
Sted: Foreningshuset Guldhøj, Floravej 11, 5750 Ringe. Indgang fra P-plads, der vil altid være en ved døren for at tage imod.
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen
At miste et barn til selvmord og hvordan sorgen kan støttes med mindfulness
Oplæg ved: Kim Oechsle, Egå
Kim og hans kone Mai mistede deres 16-årige søn til selvmord i 2018. De har tidligere holdt oplæg sammen. I dette oplæg fortæller Kim om sin oplevelse af forløbet, hvor en helt almindelig leverpostejs hverdag blev til et uvirkeligt mareridt.
Kim har efterfølgende uddannet sig til psykoterapeut og har skiftet sin it-karriere ud med udelukkende at hjælpe mennesker med alle typer psykologiske problemer. Han arbejder især med angst, som Kim og Mais søn led af.
Kim bruger metoder fra metakognitiv terapi og mindfulness. I forbindelse med sorgprocesser er her hjælp at hente til tanker, der bliver ved med at kredse om det samme og til at bruge sanserne til at være til stede i nuet. Det giver plads til at rumme følelserne.
Kims oplæg handler om at finde balance mellem den naturlige sorg og det liv der også er til stede efter sorgen.
Læs mere om Kim: https://hjerneogkrop.dk/kontakt/
Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Der serveres kaffe/te og kage.
Afrunding – Farvel og tak for i dag.
NB! Tilmelding senest fredag 30. oktober kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/653/, eller direkte til John Jespersen.
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
Bestyrelsen Lokalkreds Fyn / efterladte.dk
John Jespersen, tlf. 2521 9109, mail: [email protected]
Camilla Jais Hansen, Johanne Hess og Ruth Dalby Magnussen