Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mindegudstjeneste – Vetterslev Kirke

11. september 2022 kl. 14:00 - 16:00

Mindegudstjeneste i anledning af verdensdagen for selvmordsforebyggelse

Søndag den 11. september kl. 14.00 i Vetterslev kirke

Sorg og savn er fælles vilkår for alle, som har mistet et menneske, de elsker, uanset årsag. Alligevel er selvmordet ofte tabu, og forstærker derved den ensomhed, et tab altid medfører. Det kan være svært at finde plads til sorgen i den hverdag, som hurtigt bygger sig op omkring os igen efter et tab. Vi kan føle at vores omgivelser kræver vores fulde opmærksomhed alt for hurtigt.

Denne søndag vil vi gerne give plads og rum til at mindes, sørge og savne. Til at føle taknemmelighed og glæde. Til at mærke den kærlighed, som til stadighed binder døde og levende sammen. Vi vil ved vores musikgudstjeneste samles om livet og døden, om fællesskab og tab; de vilkår dette liv giver os.

Vi skal høre duoen ME AND MARIA´s blide, eftertænksomme melodier og tekster. ME AND MARIA er to engagerede, og lokale, musikere og nogle kender måske allerede duoen fra “Go’Morgen Danmark” eller fra “Lys på den lukkede” på DR1. Johannes Pehrson og Maria Anna Rosenberg har siden 2016 spillet deres smukke, melankolske danske sange over hele landet og udgivet fire albums.

Det bliver håbefuldt og varmt med tid til eftertanke i kirkens smukke og rummende rammer, og udover musikken vil der være lystænding, salmer, bøn og prædiken ved Conni Gosmer Schmidt.

Detaljer

Dato:
11. september 2022
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Vetterslev Kirke
Vetterslev Bygade 27
Ringsted, 4100
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside