- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kirkelig markering – København
10. september 2019 kl. 20:00 - 22:00
Den årlige Verdensdag vedrørende selvmord og forebyggelse af selvmord markeres ved
Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1, Nørrebro tirsdag den 10. september kl. 20.
Program:
I Kirkehaven uden for kirken bliver der tændt 144 lys – et for hvert menneske vi sidste år mistede ved selvmord i Region Hovedstaden.
Herefter samling i kirken med fællessang, lys-tænding, sang ved Singer-songwriter Simon Lynge, refleksion, bøn og stilhed.
I år har Efterladte efter selvmord – Lokalkreds Sjælland i samarbejde med Sankt Johannes kirke og Herlev Kommune fået Singer-songwriter Simon Lynge til at spille 4 af sine numre. Simon rammer i sine tekster og i sin melodi og lyd en helt særligt og nærværende beskrivelse og refleksion mht. til det, at være sårbar og skrøbelig. Han tør gå ind i de rum i sindet vi som mennesker oplever i perioder med meget mørke i vores sind. Han kan sætte ord og stemning til netop de dage og oplevelser vi står i når vi må erkende at vi ikke har energi til andet end bare at være, der hvor vi er lige nu.
Efterfølgende er der kaffe/te i kirkens sideskib, hvor det vil være muligt at tale med frivillige fra Landsforeningen for Efterladte efter selvmord, NEFOS (Netværk for selvmordsramte) samt præst.
Nærmere info Paul Heden Friis tlf. 5125 9794