Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dans med døden med Ingeborg Fangel Mo

10. maj 2023 kl. 19:30 - 21:30

Foredrag i Folkekirkens Hus onsdag 10. maj 2023, kl. 19.30

Sorgen har hun bragt med ind i livet som sanger og teaterleder

DANS MED DØDEN – en samtalerække med gæster, der har døden tæt inde på livet.
Vært: Tidl. hospitalspræst Ruth Østergaard Poulsen.

 

At vandre med sorgen. Det har Ingeborg Fangel Mo gjort det meste af sit liv. Hun mister sin far som barn, sin mor som ung, og sin mand til selvmord i 2020. Nu står hun alene med fire børn. Der er dage hvor livet synes for tungt at bære, men en stærk tro og en grundlæggende dyb tillid til livet og dets rige muligheder holder hende oppe. Ikke mindst når hun bruger sorgen som katalysator i arbejdet med børneopera, hvor hun skaber et rum til alt det svære, vi bærer med os i livet.

Ingeborg Fangel Mo er uddannet operasangerinde, og sorgen har hun bragt med ind i livet som sanger og teaterleder, hvor hun har været med til at skabe flere forestillinger med tabet af en elsket som omdrejningspunkt.

Denne aften er Ingeborg Fangel Mo er gæst hos forhenværende hospitalspræst Ruth Østergaard Poulsen i samtalesalonen Dans med Døden. Her tager de en snak om de store eksistentielle spørgsmål og erkendelser der opstår, når tæppet gang på gang trækkes væk under en. Hvordan finder man en ny mening i livet, når den gamle forsvinder med et knipseslag?

Værten Ruth Østergaard Poulsen, har arbejdet som hospitalspræst på Aalborg Universitetshospital i 20 år. Døden er et stort tabu, ifølge hende. Hun mener, at “hvis ikke man ser døden i øjnene, så får man den i hælene”, og at vi derfor skal tale noget mere om den.

Der er i alt fire Dans med Døden-aftener i 2023.

 

Billetpris 90 kr. + gebyr. 

Lokalkreds Nordjylland har købt et mindre antal billetter, som kan reserveres ved henvendelse til Ellen Bæk, tlf. 2423 4475 eller mail: [email protected]

Eller de kan købes direkte ved Folkekirken Hus:

https://www.place2book.com/da/sw2/sales/3hnvnm347q

Detaljer

Dato:
10. maj 2023
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Folkekirkens Hus Aalborg
Gammeltorv 8
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside