Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Caféaften med oplæg: Hvordan får vi gode samtaler mellem efterladte og familie, venner og kollegaer? – Aarhus

24. marts 2026 kl. 19:00 - 21:00

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Aarhus, inviterer til caféaften med oplæg: “Hvordan får vi gode samtaler mellem efterladte og familie, venner og kollegaer?” og dialog ved psykolog Morten Holler. En aften, hvor det er oplagt at tage sine venner med.

Mødested: Folkehuset Hasle, Rymarken 118, 8210 Aarhus V.

 

Program for aftenen: 

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen.

Hvordan får vi gode samtaler mellem efterladte og familie, venner og kollegaer? – Oplæg og dialog ved psykolog Morten Holler, læs mere: http://mortenholler.dk/

Hvordan taler jeg med familie, venner og kollegaer, når jeg er i sorg/savn og er påvirket for livet.

Gennem oplæg og samtale vil vi sammen undersøge og blive klogere på forskellige måder at forstå og håndtere en sådan svær livssituation.

Det er så vigtigt, at vi taler sammen, så både ven eller kollega og den efterladte oplever, at vi kan tale om det svære og smertefulde – ingen kan tåle at bliver overladt til stilhed og tomhed.

Vi kan evt. dele os op i grupper afhængig af, hvem vi har mistet. Hvilke erfaringer har vi og hvordan kan vi hjælpe hinanden, der hvor vi nu hver især er i sørge- og bearbejdningsprocessen?

Debat om aftenens oplæg, samtale og samvær.

Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Der serveres kaffe/te og lidt sødt.

NB! – Tilmelding senest søndag 22. marts kl. 18.00 via NemTilmeld:  https://efterladte.nemtilmeld.dk/580/

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen – Lokalkreds Aarhus / efterladte.dk

Preben Bøgelund, mobil 2025 7030 – for evt. spørgsmål om arrangementet

Lene Kathrine Jensen, Morten Holler, Mona Fenger, Rikke Jensen, Karina Mortensen og Sara Lorentsen

Detaljer

Sted

Arrangør