Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Caféaften med temaet: Del dine minder – Vejle

24. maj 2023 kl. 19:00 - 21:00

Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til caféaften med temaet: “Del dine minder”

Sted: Foreningernes Hus Vejle, Vissingsgade 31, 7100 Vejle

Vi har planlagt 4 caféaftener med tema i 2023, de kommer alle til at foregå i Foreningernes Hus Vejle. Til hvert møde inviterer vi en gæst, det kan være en psykolog, en præst, en forfatter, der vil være med til at sætte ord på det tema, som vi har valgt for den pågældende aften. Derudover vil vi selv være med til at danne rammen for et par gode timer, hvor vi får talt om nogle af de emner, der kan være relevant, at tale om, når man er efterladt efter selvmord.

Vi er en lille gruppe bestående af Karin, Gurli, Janne og Helle, vi har alle mistet til selvmord – enten forældre, kæreste, mand eller barn.

2. møde i temarækken er onsdag d. 24. maj, overskriften for aftenen er: “Del din minder”

Del dine oplevelser og minder med cafe-gruppen, det kan være musik, litteratur eller andet, du synes, der har været godt og hjælpsomt for dig i sorgen. Medbring gerne musikken, digtet, maleriet eller hvad det nu kan være. Det er frivilligt om du har lyst til at dele, og vi glæder os til at se dig til en uformel snak om det at være efterladt.

NB! Tilmelding senest 21. maj kl. 18.00 via linkhttps://efterladte.nemtilmeld.dk/226/

3. møde i temarækker er onsdag 20. september: “Håb” v. præst Lone Vesterdal. 4. møde i temarække er onsdag 22. november: “Højtider” v. psykoterapeut Pia Engstrøm. Mere info om begge møder følger senere.

Til mødet byder vi på en kop kaffe, lidt at drikke og der serveres kage. Vi håber, du møder op til en uformel snak med andre, der har mistet til selvmord.

En af os, vil stå udenfor og tage imod dig, så det bliver lidt lettere at finde lokalet.

PS! vær påpasselig med parkering, så du ikke får en bøde.

Hvis du vil have gratis parkering kan man parkere, i Trondur P-hus, Volmersgade 9, 7100 Vejle

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

For spørgsmål: Send en SMS, indtal en besked, eller send en mail til:

Helle Damm-Henrichsen, Mobil: 5224 1018, mail: [email protected]

Karin Christiansen, Mobil: 3045 1045, [email protected]

 

Detaljer

Dato:
24. maj 2023
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Foreningernes Hus Vejle
Vissingsgade 31
Vejle, DK 7100
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Landsforeningen, Helle / Karin
Telefon
5224 1018 / 3045 1045
E-mail
stadsvej@gmail.com / christiansenkarin@yahoo.com