- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Caféaften med tema – Aarhus
2. november 2023 kl. 19:00 - 21:00
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Midtjylland – Aarhus, inviterer til caféaften med temaet: “Når sorg forandrer familien”
Mødested: Frivilligcenter Aarhus, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C. Vi skal være i mødelokale 9.
Aftenens tema: “Når sorg forandrer familien” med kort oplæg fra Sara Lorentsen, formand i Lokalkreds Midtjylland
Når en person i en familie går bort opstår der ofte en meget turbulent tid, hvor nogle familier oplever at rykke tættere på hinanden og andre har svært ved at kommunikere om sorgen. Fælles er dog at tabet af en nærtstående person, har en stor påvirkning i familier.
- Har nogle relationer i familien ændret sig?
- Er der den samme kontakt til familiemedlemmer som før?
- Føler du større ansvar for nogle familiemedlemmer end før?
- Kan du snakke om sorgen med din familie?
Der er mange følelser på spil, når en person mistes til selvmord. Lige så mange familiemedlemmer der er, lige så mange forskellige følelser er der. Det er kompliceret at miste til selvmord, fordi der ikke er svar på helt præcis hvorfor det skete. Sorgen vil derfor ofte forandre familien konstellationen, men det kan være svært at snakke om i familien og med andre, der ikke har oplevet det.
Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Der serveres kaffe/the.
NB! – Tilmelding senest tirsdag 31. oktober kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/277/
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
Bestyrelsen – Lokalkreds Midtjylland
Sara Lorentsen, mobil 4043 9699 – for evt. spørgsmål om arrangementet
Morten Holler, Pia Højsager, Preben Bøgelund, Susanne Bertram Sørensen, Karina Mortensen og Arne Jensen