Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Caféaften med oplæg: Sorgens ansigter – Thisted

17. september kl. 19:00 - 21:00

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Thy, inviterer til caféaften med oplæg: ”Sorgens ansigter” v. Dorte Prang, Silkeborg

Sted: Frivillig Thy, Nytorv 8, 7700 Thisted

 

Aftenens program:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – v. bestyrelsen

Oplæg ved Dorte Prang med overskriften: Sorgens ansigter

Dorte Prang mistede i 2004 sin søn, Søren, på 22 år, som tog sit eget liv. I sit foredrag tager hun udgangspunkt i sin egen oplevelse af at miste, og fortæller om sorgens mange ansigter, og hvordan man kan skabe et liv igen, trods savnet og sorgen. En vej ud af mørket, hvor der opstår andre farver end bare sort. Lykken får en anden farve på vejen tilbage til livet og kærligheden. I foredraget vil Dorte Prang også beskrive omgivelsernes måde at reagere/ikke reagere på og hvordan man kan støtte op omkring den sørgende.

Dorte Prang er clairvoyant og erhvervsrådgiver, læs mere: https://dorteprang.dk

Dorte udgav i august 2023 bogen “Livets fodspor”. Livets fodspor er en personlig, autentisk og bevægende fortælling, som tager udgangspunkt i smerten ved at miste sin søn, som valgte det jordiske liv fra, og hvordan livet, på et splitsekund, rykkes itu, og alle de ikke placerbare følelser, der efterfølgende melder deres ankomst, men stille og roligt også hvordan lyset igen blev tændt, da sønnens tilstedeværelse, blev mærkbar. Læs mere: Bog – Livets fodspor | Dorte Prang

Debat om Dortes oplæg, samtale og samvær.

Der serveres kaffe/the med kage og frugt. Deltagere i vore arrangementer betaler 30 kr., som delvis dækning af vore udgifter.

Afrunding – Farvel og tak for i aften.

NB! – Tilmelding senest søndag 14. september kl. 18.00 via NemTilmeld:    https://efterladte.nemtilmeld.dk/531/

Alle er velkomne!

  • Til café- og temaaftener møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen Lokalkreds Thy / efterladte.dk

Hanne Tang, mobil: 2240 8784, mail: [email protected]  eller

Lisbeth og Anders Hornstrup, mobil: 3057 0488 for evt. spørgsmål, Alice Jensen og Ingelis Have

Detaljer

Dato:
17. september
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Frivillig Thy
Nytorv 8
Thisted, 7700
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Lokalkreds Thy
Telefon
2240 8784
E-mail
hanne@tang.dk
Se Arrangør hjemmeside