Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Caféaften med oplæg “Når børn og unge mister til selvmord” – Aalborg

8. oktober kl. 19:00 - 21:00

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland, inviterer til caféaften med oplæg ved Sofie Langagergaard om hendes kandidatspeciale fra psykologistudiet ved AAU i 2026: Når børn og unge mister til selvmord.

Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være i mødelokale Salen på 1. sal (der er elevator)

 

Program:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen

I februar 2026 hjalp vi Sofie Langagergaard med at efterlyse interviewpersoner til kandidatspeciale om oplevelsen af at være efterladt barn eller ung til en forælder, der har begået selvmord. Sofie vil fortælle om specialets væsentligste fund.

Når børn og unge mister til selvmord: En kvalitativ undersøgelse af børn og unges sorgoplevelser efter forældretab – Oplæg v. Sofie Langagergaard.

Formålet med specialet var at undersøge, hvordan børn og unge oplever sorgen efter at have mistet en forælder til selvmord. Specialet bygger på empiri fra fire semistrukturerede interviews med børn og unge i alderen 11-14 år, der har mistet en forælder til selvmord inden for det seneste halvandet år.

Dialog om aftenens emne.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Vi håber, du møder op til en uformel snak med andre, der har mistet til selvmord.

Der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek, se bogliste http://efterladte.dk/litteratur/. Samlingen er efterhånden så stor, at det er umuligt at have alle med. Er der en bestemt bog du gerne vil låne, så send en mail til: [email protected]

Der serveres kaffe/te og kage.

Afrunding – Farvel og tak for i aften.

NB! Tilmelding senest tirsdag 6. oktober kl. 18.00 via NemTilmeld:   https://efterladte.nemtilmeld.dk/658/

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen Lokalkreds Nordjylland / efterladte.dk

Charlotte Veng – Næstformand, Ejnar Bæk – Kasserer, Nora Veng Borup, Lone Nedergaard Nielsen, Margit Schwartz og Ellen Bæk – Formand og kontaktperson, [email protected], Mobil: 2423 4475

Detaljer

Sted

Arrangør