Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Caféaften med oplæg: Et liv med selvmord på godt og ondt – Aalborg

13. november kl. 19:00 - 21:00

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland, inviterer til caféaften med oplæg: ”Et liv med selvmord på godt og ondt” oplæg v. Jette Møller Madsen, sygeplejerske, cand.cur. og personlig efterladt

Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være i Salen på 1. sal (der er elevator)

 

Program:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen

Et liv med selvmord på godt og ondt, oplæg v. Jette Møller Madsen.

Mens Jette var sygeplejeelev, begik hendes far selvmord og det satte ligesom kursen for hendes professionelle virke som psykiatrisk sygeplejerske og som undervisende sygeplejerske.

Jette fortæller:

Jeg har haft ansættelser på sygeplejeskoler og andre sundhedsfaglige uddannelser. Som undervisende sygeplejerske har jeg også været ansat i forskellige psykiatriske områder, i stillinger, hvor jeg både har indgået i den direkte pleje, men også har haft en undervisende funktion til personale og patienter. De områder jeg har haft sådan nogle stillinger i, har været i socialpsykiatri, hospitalspsykiatri og ved Region Midtjyllands døgnåbne psykiatriske rådgivningstelefon.

Mit oplæg vil dels indeholde en kort fortælling om, min oplevelse af at have en far som begik selvmord og mine tanker i forbindelse med dette.

Samtaler med selvmords-truede og selvmords-truende har fyldt en del i mit arbejdsliv, men også samtaler med pårørende, både dem som har oplevet at miste til selvmord og dem som frygter selvmord hos nærtstående personer, det vil jeg også fortælle om.

Dialog om Jettes oplæg

Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek, se bogliste http://efterladte.dk/litteratur/. Samlingen er efterhånden så stor, at det er umuligt at have alle med. Er der en bestemt bog du gerne vil låne, så send en mail til: [email protected]

Der serveres kaffe/te og kage.

Afrunding – Farvel og tak for i aften.

NB! Tilmelding senest tirsdag 11. november kl. 18.00 via NemTilmeld:   https://efterladte.nemtilmeld.dk/518/

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen Lokalkreds Nordjylland / efterladte.dk

Charlotte Veng – Næstformand, Ejnar Bæk – Kasserer, Nora Veng Borup, Lone Nedergaard Nielsen, Margit Schwartz og Ellen Bæk – Formand og kontaktperson, [email protected], Mobil: 2423 4475

Detaljer

Dato:
13. november
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35
Aalborg, 9000
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Lokalkreds Nordjylland
Telefon
2423 4475
E-mail
nordjylland@efterladte.dk
Se Arrangør hjemmeside