Koncerter med duoen ME AND MARIA

Sange der tænder lys i mørket

 

Me and Maria består af de to musikere Maria Anna Rosenberg (vokal/keyboard) og Johannes Pehrson (basguitar/vokal), som under koncerten vil dele ud af deres erfaringer med psykiatrien – både som musikere og som pårørende.

 

Maria mistede sin mor til selvmord i 2011 efter 8 måneders indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og har siden haft et ønske om at bringe mere kreativitet ind i psykiatrien. I duoen med Johannes Pehrson har hun således spillet en lang række koncerter på både lukkede og åbne psykiatriske afdelinger samt for pårørende og tidligere indlagte.

 

”Vi forsøger at bruge vores musik til at tænde lys i mørket og skabe plads til alle følelser, også de svære. Vores erfaring er, at jo mere man kan dele ud af oplevelser om ensomhed, angst, sorg osv., jo sværere får de følelser ved at vokse og overtage sindet,” siger Maria.

 

Koncerten er ramme om et par timer med masser af nærvær, rummelighed og høj kvalitet.

 

Du kan se og høre mere til Me and Maria på YouTube: https://www.youtube.com/c/MEANDMARIA

 

ME AND MARIA giver koncerter følgende steder:

 

Søndag, den 8. august 2021, kl. 16.00 i Ormslev Kirke, Aarhus.

Kom og oplev Musik, Sange og smukt Lys-spil i kirkerummet og få del i sensommerens helt særlige livsbekræftende oplevelse ved denne koncert med lys og smuk musik. Læs mere, gratis entre: Koncert med duoen ME AND MARIA | Ormslev Kirke (ormslev-kirke.dk)

 

Sange der tænder lys i mørket – Fortællerkoncert, søndag d. 26. september kl. 19.30 i Musikhuset Dexter i Odense.

Bedre Psykiatri Odense inviterer til koncert med duoen Me and Maria på Musikhuset Dexter i Odense, læs mere om koncerten og tilmelding: Fortællekoncert med duoen ME AND MARIA (nemtilmeld.dk)

 

Følg Me and Marias kalender, den bliver løbende opdateret: https://meandmaria.dk/kalender/