Caféaften for efterladte efter selvmord med oplæg om kroppens reaktioner – Esbjerg

Når man mister et menneske til selvmord, er det rammes man som efterladt af et chok. Det er en voldsom og traumatisk oplevelse, som sætter sig i kroppen. Fysisk, kognitivt og psykisk. Reaktionerne er forskellige og noget er ens. Fordi kroppen holder regnskab. Hvis vi tidligere har været udsat for noget traumatisk, eller har meget med i bagagen, eller senere udsættes for noget, kan reaktionerne forstærkes. Fordi kroppen holder regnskab.
Har du mistet til selvmord, eller er du pårørende til en som har mistet, så kom til vores gratis Cafeaften for efterladte efter selvmord i Esbjerg.
Hvornår: Tirsdag d. 17. november kl. 19.00 – 21.00.
Sted: Frivillighuset Vindrosen. Vi skal være i mødelokale 4, 2. sal (Der er elevator)
Aftenens program:
Velkomst og en kort præsensation af deltagere, v. Maria og Villy
Herefter vil der være oplæg fra en ergoterapeut, som fortæller om kroppens reaktioner, og hvordan traumer sætter sig i både kroppen, hjernen og psyken. Vi vil komme ind på, hvad der sker rent fysisk, hvordan det påvirker hjernen, vores tankevirksomhed, og ikke mindst psyken.
Du vil blive introduceret til enkelte og nemme øvelser, som kan hjælpe dig, når det er sværest, men også hvordan det kan hjælpe dig med at få ro på nervesystemet
En efterladt vil fortælle om, hvordan kroppen reagerede både da hun mistede til selvmord, og da hun flere år senere igen blev udsat for en anden, men voldsom oplevelse, og hvordan hun brugte kropsterapi aktivt som terapi, for at kunne få ro på nervesystemet.
Der vil blive serveret kaffe, the, vand, frugt og lidt sødt til ganen
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
Af hensyn til forplejning, tilmeld dig senest søndag d. 15. november via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/698/, eller send en sms til Villy eller Maria
Alle er velkomne!
- Til café- og temaaftener møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
På vegne af Cafégruppe Esbjerg / efterladte.dk
Maria Vogt; mobil 6014 3238, mail: [email protected]
Villy Schmidt Thomsen, mobil 4157 4289, mail: [email protected]