Caféaften med oplæg: Når et selvmord rammer – sorg, traume og vejen tilbage til sig selv – Vejle

Efterladte efter selvmord, Cafégruppe Vejle, inviterer til caféaften oplæg ved traumeterapeut Anna Mette Strøm Dahl
Sted: Foreningernes Hus Vejle, Vissingsgade 31, 7100 Vejle. Vi skal være i et mødelokale på 1. sal (der er elevator). En af os vil vente ved indgangen.
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved cafegruppen.
Vi giver ordet til Anna Mette Strøm Dahl
Når et selvmord rammer – sorg, traume og vejen tilbage til sig selv
Når vi mister et menneske til selvmord, kan sorgen være kompleks og påvirke os på mange forskellige måder. Der kan opstå tanker, reaktioner og følelser, som kan være svære at forstå – både for os selv og for dem omkring os.
Anna Mette Strøm Dahl har selv mistet sin bror til selvmord og arbejder til daglig som traumeterapeut, ergoterapeut og certificeret EFT-underviser. I dette foredrag deler hun både sin personlige erfaring og sin faglige viden om, hvad der kan ske med os, når vi udsættes for en voldsom hændelse.
Vi ser på, hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke vores tanker, følelser, krop og nervesystem, og på de reaktioner, der kan følge efter et selvmordstab.
Undervejs introduceres EFT (Emotional Freedom Techniques) som et redskab til nænsomt at arbejde med følelsesmæssig og kropslig belastning. Der vil være mulighed for at prøve en enkel øvelse sammen.
Et foredrag om sorg, traume og afmagt – men også om, hvordan vi kan finde måder at være med det, der er sket, og passe på os selv undervejs.
Læs mere:
Link til hjemmeside: https://traumeterapeuten.dk/
Link til blogindlæg: https://traumeterapeuten.dk/sorg-efter-selvmord/
Der vil i løbet af aftenen være tid til diskussion og samtale om det, der fylder hos os lige nu.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Til mødet byder vi på en kop kaffe/te med lidt sødt eller sundt til. Vi håber, du møder op til en uformel snak med andre, der har mistet til selvmord.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
Arrangementet er gratis. Der er plads til 25 deltagere.
NB! – Tilmelding senest søndag 20. september kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/689/
PS! vær påpasselig med parkering, så du ikke får en bøde. Hvis du vil have gratis parkering, kan man parkere, i Trondur P-hus, Volmersgade 9, 7100 Vejle
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
På vegne af Cafégruppe Vejle / efterladte.dk
Mette Dam Jørgensen, mobil 3142 2552, mail: [email protected] eller
Jonna Højvang: mobil 5049 2151, mail: [email protected], for evt. spørgsmål