Søndagscafé med frokost og oplæg: Sorgens ansigter – Aalborg

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland, indbyder til søndagscafé med frokost og oplæg: “Sorgens ansigter” v. Dorte Prang
Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være på 1. sal (der er elevator)
Søndagscaféen starter kl. 13.00, hvor vi spiser frokost sammen.
- Af hensyn til bestilling af mad må vi bede om tilmelding – senest tirsdag d. 22. september, kl. 18.00 – via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/655/, eller til Ellen Bæk, jf. nedenfor
- Deltagerpris 100 kr., inkl. frokost og eftermiddagskaffe.
- Frokosten er i køkkenet, herefter går vi i Salen. Oplægget starter kl. 14.00
- I løbet af eftermiddagen vil der blive serveret kaffe/te med lidt sødt.
Velkomst – Introduktion til eftermiddagen samt kort præsentation af deltagerne – ved Ellen Bæk
Herefter giver vi ordet til Dorte Prang
Oplæg ved Dorte Prang med overskriften: Sorgens ansigter
Dorte Prang mistede i 2004 sin søn, Søren, på 22 år, som tog sit eget liv. I sit foredrag tager hun udgangspunkt i sin egen oplevelse af at miste, og fortæller om sorgens mange ansigter, og hvordan man kan skabe et liv igen, trods savnet og sorgen. En vej ud af mørket, hvor der opstår andre farver end bare sort. Lykken får en anden farve på vejen tilbage til livet og kærligheden. I foredraget vil Dorte Prang også beskrive omgivelsernes måde at reagere/ikke reagere på og hvordan man kan støtte op omkring den sørgende.
Dorte Prang er clairvoyant og erhvervsrådgiver, læs mere: https://dorteprang.dk
Dorte udgav i august 2023 bogen “Livets fodspor”. Livets fodspor er en personlig, autentisk og bevægende fortælling, som tager udgangspunkt i smerten ved at miste sin søn, som valgte det jordiske liv fra, og hvordan livet, på et splitsekund, rykkes itu, og alle de ikke placerbare følelser, der efterfølgende melder deres ankomst, men stille og roligt også hvordan lyset igen blev tændt, da sønnens tilstedeværelse, blev mærkbar. Læs mere: Bog – Livets fodspor | Dorte Prang
Dialog om dagens oplæg – samtale og samvær.
Vi slutter senest kl. 17.00. Afrunding – Farvel og tak for i dag.
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
Bestyrelsen Lokalkreds Nordjylland / efterladte.dk
Charlotte Veng – Næstformand, Ejnar Bæk – Kasserer, Nora Veng Borup, Lone Nedergaard Nielsen, Margit Schwartz og Ellen Bæk – Formand og kontaktperson, [email protected], Mobil: 2423 4475