Øjebliksbillede i 3 dele

Landsforeningen har de sidste måneder afviklet ”Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte”, et særligt tilbud til unge efterladte efter selvmord.

 

I København har vi, udover psykologen Annette Jarmer som leder, haft en kreativ afslutning på dagen ved kunstner Julie Andkjær Olsen. Julie har faciliteret et rum, hvor de unge fik skrevet, malet og lyttet indad.

 

Tovholderen sad med, i den fine stilhed, med pen, pensler, farver og papir, og blev inspireret.

Billederne her er Julies.

 

3 digte fra skrive- og male- og musik-stund under seminar for unge efterladte i KBH, oktober-november 2025.

 

 

Øjebliksbillede i 3 dele –

VERDEN VENTER: Opbremsning – Farver – Her

af frivillig Ingeborg Fangel Mo, 22. november 2025.

 

 

OPBREMSNING

 

Opbremsning

eftertanke

Pulsen falder.

Ingenting af nå.

Ingen at redde.

Redningsaktion mislykket.

Udånding.

 

Akkorden brydes

mellem mol og dur

stopper op – og triller ned

og strømmer op

og ned

ud

og ind

 

Mon de ser?

De tabte fædre

Ser de deres efterladte børn,

bøjet over papiret, pennen, sorgen

den uafsluttelige

udredning

rede – ud

rede

kan noget redes?

eller kun gives – op

op-gives

gives op til himlen,

til Gud, til evigheden?

 

Overgive sig

til afmagten

og mørket og døden –

Dødens Virkelighed

 

Redes fra det umulige

redes fra at bruge resten af livet

på døden

på den døde

på vreden

savnet

bitterheden

selvhadet –

 

Hvordan elske det

der blev tilbage?

Dig, der blev tilbage.

Hvordan elske dig,

der blev efterladt,

prisgivet,

valgt fra –

 

Hvordan selv vælge til?

Vælge dig selv, til,

vælge nye,

risikofyldte

uforudsigelige

u-udgrundelige mennesker

som kan dø

forlade

svigte

DØ.

 

Vi er

her

levende

mærker de andre

levende

kroppe

på de andre stole.

Er her

endnu.

NU.

 

 

 

FARVER

 

Farver der flyder ud

Knivskarp

blir til blodpletter

bliver til vand

i stride strømme

blir til små grønne dyr

blå fugle

til øjne

øjne der græder

eller ser de?

Ser de blodpletter

og fugle og fisk

og de skarpeste blå linjer?

 

Mildhed

Blødheden i det utydelige

Vig bort skarpe kniv

Kom hid, blødhed!

 

Lad blåt møde rødt

møde grønt

møde hvidt papir der

suger

og tar imod

uden forbehold

Nådefulde hvide papir!

 

 

 

HER

 

Her

Her er jeg

Med jer

NU

Lige før

Og nu.

Eller NU.

 

Stolen skraber

under en andens vægt

en andens liv

en andens byrder

 

Papiret mod pennen

en andens pen mod en andens papir

en andens liv

en andens sorg.

 

Flyder ud, ned, over,

gennem pennen

ind i ørene

Pennen

og musikken,

kradser, flyder, knitrer

Stopper op – fermat –

tremolo

Ny akkord

sammenstød og forbehold

en trille

– en venten –

 

En ren tone,

en skæv –

 

Et suk fra en,

fra en anden stol

 

Udånding.

Fermat, igen fermat,

ingen grundtone

 

Bøjede hoveder

på stolene,

kroppene på stolene,

hovederne bøjet,

over pennen, papiret, sorgen,

fuld eller tom,

overtegnet eller

blank

 

Den mistede

intenst fravær

intens sørgen

intens søgen

 

eller tomhed

 

Grundtone!

Der var

Grundtonen.

 

Verden venter –

 

 

Billeder: Julie Andkjær Olsen

Tekst: Ingeborg Fangel Mo

KBH d. 16/11 2025