Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte – Aalborg

21. september kl. 11:30 - 15:30

TrygFonden har doneret penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmord, hvilket muliggør, at der kan tilbydes forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen fra 16-25 år i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Konkret er der planlagt fire forløb á fire søndage i hver af de fire byer i 2025.

Mål med Projektet

  • At deltagerne møder andre unge, der har mistet nærtstående efter selvmord.
  • At deltagerne kan dele erfaringer om selvmord og sætte ord og følelser på dette.
  • At deltagerne får viden, der kan give indsigt og forståelse for egne reaktioner.
  • At deltagerne oplever fællesskab med andre med lignende historier, og får ideer til, hvad der kan være hjælpsomt for hver især.
  • At deltagerne skaber netværk, som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene.

 

Ungesøndage i Aalborg – Et fællesskab for unge efterladte

Det kan være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord, og ofte er der ikke andre jævnaldrende, der har oplevet noget lignende. Med dette tiltag vil foreningen samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.

Psykolog Anna Therese Overvad-Sørensen vil guide deltagerne til bedre at forstå deres sorg gennem oplæg om sorgteori, samtaler i grupper, individuelle opgaver og forskellige aktiviteter. Forløbet strækker sig over 4 søndage fra klokken 11.30 til ca. 15.30. Vi har afholdt 2 søndage i foråret, følgende datoer er aftalt for efteråret:

  • 21. september 2025 og
  • 2. november 2025

For aldersgruppen 16 – ca. 25 år. Forløbet er gratis og organiseres af frivillige, der selv har mistet ved selvmord. De sørger for, at der er et trygt og hyggeligt miljø samt passende forplejning.

De fire søndage udgør et samlet forløb, men det er muligt at deltage i enkelte af dem, hvis det passer bedre ind i ens kalendere. Foreningen opfordrer dog til deltagelse i alle fire søndage, da dette giver bedst mulighed for, at deltagerne kan lære hinanden at kende og drage mest muligt udbytte af forløbet.

Selvom du ikke var med de første gange, er du velkommen til de sidste gange i forløbet. Der er tilmelding til de enkelte søndage.

Arrangementet aflyses ved færre end fem tilmeldinger. Det er derfor vigtigt, at interesserede melder sig til i god tid for at sikre gennemførelsen af forløbet.

HUSK tilmelding via NemTilmeld senest 14. september kl. 18.00:     https://efterladte.nemtilmeld.dk/483/

Ved tilmelding bedes du oplyse: Din alder, Hvem du har mistet, Hvornår det er sket.

Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være i et mødelokale på 1. sal (der er elevator)

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: info@efterladte.dk – for evt. spørgsmål om forløbet.

Detaljer

Dato:
21. september
Tidspunkt:
11:30 - 15:30
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35
Aalborg, 9000
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Landsforeningen
Telefon
2423 4475
E-mail
info@efterladte.dk
Se Arrangør hjemmeside