Hvordan lever man med sorgen efter et selvmord?
Landsforeningen for efterladte efter selvmord vil sætte fokus på de efterladte og på foreningens arbejde. Vi vil gerne have lokalt arbejde i gang på Bornholm, derfor holder vi temamøder på Rønne Bibliotek. Begge aftener med oplæg ved psykoterapeut Karin Westh Langgaard:
Der var godt tilslutning til det første temamøde d. 5. december. Det andet temamøde er planlagt til:
Onsdag d. 29. januar kl. 19.00:
Samtale og samvær efter tab ved selvmord
Tilmeld dig til caféaftenen via NemTilmeld, der er link i opslaget.
Efterfølgende planlægger vi at holde caféaftener den sidste onsdag i måneden. Trine har bestilt lokale til møde: 26. februar, 26. marts og 30. april. Vi har modtaget en god §18 bevilling fra Bornholms Kommune til frivilligt arbejde for efterladte efter selvmord.
Vi er meget taknemmelige for, at Trine Adamsen, Stefan Kercza og Diana Skov har meldt sig som frivillige, de vil gerne være med til at starte lokalt arbejde op på Bornholm. For at lokalt arbejde ikke bliver for sårbart, må der gerne være et par stykker mere om det. Går du med tanker om at blive frivillig i foreningen, hører vi gerne fra dig. Send en mail til: [email protected].
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du meget velkommen.
For spørgsmål kontakt:
Formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: [email protected]