Selvhjælpsseminar 26. – 27. oktober 2024, to ledige pladser – Vejle

Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til selvhjælpsseminar, der er to ledige pladser

 

Lørdag d. 26. oktober kl. 9.30 til søndag d. 27. oktober kl. 14.00, Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle

 

Selvhjælpsseminaret er blevet muligt med støtte fra Spar Nord Fonden:

og mange private donationer. Tusind tak for alle donationer!

 

Med en blanding af undervisning, samtale, personlig refleksion og gruppearbejde er selvhjælpsseminaret et tilbud til efterladte, som ønsker hjælp og støtte efter et tab ved selvmord, uanset hvornår tabet er sket og uanset, om man tidligere har fået hjælp.

 

Seminarets undervisere er Louise Schmidt Seholt og Hanne Svensmark, som også leder seminaret

  • Louise er psykolog og har gennem sit daglige arbejde mange års erfaring med mennesker, som er ramt af sorg, krise og traumer. Louise har endvidere i samarbejde med Efterladte afholdt weekendseminar for unge efterladte gennem de sidste 9 år.
  • Hanne er præst og uddannet psyko- og kunsterapeut. Hun er sognepræst i Dronninglund, og har tidligere arbejdet i socialpsykiatrien og som selvstændig psykoterapeut.

 

Link til: Selvhjælpsseminar efterår 2024 – Vejle – Efterladte.dk

 

Tilmelding sker via mail til: [email protected]. Der er plads til max. 21 deltagere.

 

Vi skal bruge navn, mail, postadresse og telefonnummer.

I forbindelse med workshoppen deler Hanne og Louise deltagerne i grupper efter relationer, derfor vil vi gerne have oplyst, hvem du har mistet og hvornår det er sket.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen