Indslag fra TV2 Nord d. 17. april om Efterladte

 

I forbindelse med ME AND MARIA’s støttekoncert i Dorf Kirke onsdag d. 17. april, bragte TV2 Nord i løbet af dagen indslag om Landsforeningen for efterladte efter selvmord og vores arbejde.

 

På TV2 Nord Salto, interview med sognepræst i Dronninglund og Dorf Sogne Hanne Svensmark. Hanne var med til at stifte Lokalkreds Nordjylland i 2005 og var i en årrække formand for landsforeningen. Hanne leder vores selvhjælpsseminar, og er kunstneren bag layoutet på vores folder og hjemmeside.

Se indslaget: Samtale med Hanne Svensmark

 

I aftenudsendelsen kl. 19.30, bragte TV2 Nord et samlet indslag og et interview med mig. Landsforeningen og Lokalkreds Nordjylland har været en stor støtte for Ejnar og jeg i bearbejdelse af sorgen over at have mistet begge vore voksne børn.

Se indslaget: TV2 Nord aften fra Dorf Kirke

 

Vi er meget taknemmelige for ME AND MARIA’s donation af koncerten, hvor billetindtægten gik ubeskåret til vores arbejde for efterladte. STOR TAK til ME AND MARIA og alle der købte billetter til koncerten, der kom 5.000 kr. ind i billetindtægt.

 

I indslaget blev der sagt, at landsforeningen ingen støtte får, det er ikke helt korrekt. Vores indtægt er medlemskontingenter og vi søger hvert år Social og Boligstyrelsens puljer: ULFRI-puljen som er driftsmidler og PUF-puljen som er midler til frivilligt socialt arbejde.

 

I 2023 var indtægterne følgende:

Kontingenter: 71.475 kr., ULFRI-midler: 113.998 kr. og PUF-midler: 76.855 kr. samt Gaver og bidrag: 44.315 kr.

 

Vi fik desværre afslag på PUF-midler til 2024. Det er midler vi bruger til: Seminarer, forløb for unge, terapiforløb, temamøder mv.

Det lokale arbejde finansieres af kommunernes §18-midler til frivilligt socialt arbejde.

 

I vores driftsbevilling fandt vi midler til at kunne tilbyde selvhjælpsseminar d. 1. – 2. juni 2024. Seminaret blev udsolgt i løbet af få dage, og vi har allerede flere på venteliste.

 

Det viser hvor stort behov der er for vores tilbud. Vi er i gang med at søge fonde om midler til selvhjælpsseminar og til forløb for unge efterladte.

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord modtager meget gerne økonomisk støtte og bidrag til vort arbejde.

Gaver og donationer til foreningen indbetales på:

MobilePay 935129 eller foreningens konto i

Danske Bank, reg.nr. 1551 konto 4502116002

Send meget gerne samtidig en mail til [email protected] med en besked om, hvorvidt der er en særlig del af vort arbejde, man ønsker at støtte.

 

På forhånd tak!

Venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

Mobil: 2423 4475