Kom til stemningsfuld koncert med særlig hjertesag og fuld af nærvær
Dorf kirke danner onsdag d. 17. april kl. 19:00 rammen om en særlig koncert.
Adresse: Storskovvej 63, 9330 Dronninglund. Gå ikke glip af en stund til ro og fordybelse. Dørene åbnes en halv time før.
Den danske duo ME AND MARIA gæster kirken med deres smukke sange og dybe tekster. Men denne aften er der en ekstra grund til at tage til koncert. Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord er arrangør og entréen går ubeskåret til dem.
Efterladte efter selvmord får ingen faste bevillinger og er derfor meget afhængig af fonde og private gaver. Derfor vil ME AND MARIA gerne medvirke til at støtte foreningens vigtige arbejde.
Musikerne donerer deres tid. Det gør de, fordi sangerinde, Maria Anna Rosenberg, selv har mistet sin mor til selvmord, og ved, hvor vigtigt et arbejde foreningen gør. Hun vil fortælle historier om sin elskede mor, og om hvordan hun selv fandt lys i mørket gennem musik.
Entré: 100 kr., som går direkte til Landsforeningen. Billetter kan købes hos Efterladte via dette link:
https://efterladte.nemtilmeld.dk/335/ eller i døren.
Venlig hilsen