- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fra smerte til minde – Temamøde for pårørende og andre interesserede – Viborg
28. august 2023 kl. 19:00 - 21:30
Hvordan lever man med sorgen efter et selvmord?
Landsforeningen for efterladte efter selvmord vil sætte fokus på de efterladte og på foreningens arbejde. Vi afholder derfor temamøde
Mandag 28. august 2023, kl. 19.00 – 21.30 i De Frivilliges Hus – Stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7-9, 8800 Viborg
Tilmelding senest torsdag d. 24. august, kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/280/
Aftenens program:
Velkomst – Ved Minna Vejen Østergaard, tovholder for lokal arbejde i Viborg, Efterladte efter selvmord
En efterladt fortæller – Ved Minna Vejen Østergaard
Minna mistede sin mand Jan til selvmord foråret 2000. Deres børn var på det tidspunkt 2 ½ år og 8 måneder.
Minna vil fortælle om, hvad der har været med til at give livsenergi, i livet efter Jans død.
Oplæg ”Fra smerte til minde” ved cand.psych. Morten Holler, Aarhus.
På baggrund af egne erfaringer som efterladt og ud fra professionelle erfaringer fra arbejdet som psykolog, bl.a. i Dansk Krisekorps, vil Morten Holler holde et oplæg om, hvordan man kan komme videre med sit eget liv på en god måde efter at have mistet en af sine nærmeste ved selvmord.
Morten Holler er en erfaren foredragsholder, han er god til at kommunikere og sætte ord på de svære følelser, hans oplæg sætter nye tanker i gang. Morten Holler er medstifter af Dansk Krisekorps / Dansk Erhvervspsykologi, er i dag krise- og erhvervspsykolog, foredragsholder samt supervisor. Se: Psykolog Morten Holler – Udvikling og mestring
Der serveres kaffe/te i grupper med tid til indbyrdes snak og erfaringsudveksling.
Landsforeningen for efterladte efter selvmord – Minna fortæller om foreningens formål og tilbud til efterladte efter selvmord. Herunder præsentation af tilbud fra NEFOS og evt. andre tilbud til efterladte efter selvmord.
Afrunding – Farvel og tak for i aften!
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du meget velkommen.
Eventuelle spørgsmål til formand Ellen Bæk: 24 23 44 75, mail: [email protected]