Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Søndagscafé med foredrag: Sorg en tunnel, man skal igennem? Eller et landskab man skal leve med og i? – Odense

3. december 2023 kl. 14:00 - 16:00

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn, inviterer til søndagscafé d. 3. december, kl. 14.00 – 16.00, med foredrag v. Ole Raakjær

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense. Vi skal være i lokale 1.

 

Eftermiddagens program:

Velkomst – Introduktion til eftermiddagen samt kort præsentation af deltagerne  – v. formand John Jespersen

Oplæg ved Ole Raakjær: Sorg en tunnel, man skal igennem? Eller et landskab man skal leve med og i?

Med følgende uddybning:

Der synes at være en udbredt opfattelse af, at bare man får de rigtige redskaber eller finder den rigtige hjælper, så kan man arbejde sig gennem sorgen. Og er man en rigtig dygtig til at bearbejde sin sorg, kan man helt fjerne den.

Men sorgen er ikke tunnel, man skal igennem. Den er et landskab, man skal leve i og med. Det er ikke sorgen, der med tiden bliver mindre. Det er den sørgende, der vokser, så der med tiden bliver plads til andet end sorgen.  Den sørgende skal i bogstavelig forstand tegne et nyt kort over tilværelsen, for det gamle duer ikke længere. Og det ofte et langt mere besværligt og tidskrævende, end de fleste tror. Og har den, man har mistet, oven i købet selv valgt døden, bliver det hele bare mere kompliceret. Forladthedsfølelser, vrede, bitterhed, afmagt, meningsløshed kan fylde en og forhindre en i at tage fat på det nye og forandrede liv. Man har tidligere tænkt, at det handlede om at give slip, men måske handler det i virkeligheden om at holde fast, at få huskehjælp, så selvmordet ikke sætter et negativt fortegn for hele det liv, man har haft sammen med den afdøde.

Ole Raakjær har tidligere været  hospicepræst i næsten 25 år men er nu ansat som lektor på præsternes efteruddannelse.

Foredraget er tænkt som oplæg til samtale om emnet.

Der serveres kaffe/te med lidt sødt til.

Afrunding – Farvel og tak for i dag.

NB! Tilmelding senest fredag 1. december kl. 18.00 via NemTilmeld:  https://efterladte.nemtilmeld.dk/260/, eller direkte til John Jespersen.

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.  –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen – Lokalkreds Fyn

John Jespersen, tlf. 2521 9109, mail: [email protected]

Anette Højsager, Johanne Hess og Anne Hansen

Detaljer

Dato:
3. december 2023
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Seniorhus Odense
Toldbodgade 5
Odense, 5000
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Lokalkreds Fyn – John
Telefon
2521 9109
E-mail
john-vita@kalnet.dk
Se Arrangør hjemmeside