Jeg har, siden jeg var ganske ung, bevæget mig i de såkaldte alternative kredse. I den forbindelse er jeg meget tidligt i mit liv, blevet præsenteret for meditation på forskellige måder, så meditation har altid været en del af min værktøjskasse, en af mine metode til indsigt og til at bringe balance i mig selv og dermed mit liv.
I lange perioder har det været en dagligpraksis og trods jeg kender alle fordelene ved det, har det i andre lange perioder været langt væk fra mig daglige liv. Så det har været on and off.
For nogle år siden, efter mange år uden daglig praksis, satte jeg mig ned for at meditere. Ikke med nogen bestemt hensigt, jeg kunne bare mærke at det skulle jeg gøre, det ville være godt.
Ganske kort tid efter jeg havde lukket øjnene og taget nogle dybe vejrtrækninger, røg jeg ind i et særligt flow af energi, der skabet nogle billeder, der gav mig en meget dyb forståelse af noget eksistentielt.
Jeg stod et sted ude i naturen og så på jorden og på himlen. Pludselig begyndte en del af jorden at bevæge sig, den samlede sig og rejste sig op, lidt lige som i en Disney film. Samtidig kom en vældig lys/energistråle fra himlen, universet eller hvor den kom fra, den kom oppefra og de to ting smeltede sammen. I sammensmeltningen blev et menneske skabt. Et kort øjeblik efter skilte jorden og lys/energistrålen sig igen, mennesket blev opløst, strålen trak sig tilbage, jorden faldt ned på jorden og lagde sig til rette, så man ikke kunne se der havde været gang i noget. Nu sagde en ”stemme” eller jeg sansede sætningen ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå”. I samme øjeblik forstod jeg, i hver en celle af min krop, hvorfor den sætning bliver brugt til begravelse, hvor sand den er og hvordan den passer ind i det jeg tror på omkring fødsel, liv, død, reinkarnation/genopstandelse.
Det var utrolig stort og utrolig smukt for mig og bagefter var jeg noget overvældet, jeg tænkte meget over, hvorfor i alverden jeg skulle have den oplevelse på en helt alm. tirsdag eftermiddag hjemme i min stue.
Det er selvfølgelig fuldstændig umuligt for mig at beskrive hvor stærke indsigter og følelser der var involveret, for vi har ikke begreber og dermed sprog for den slags oplevelser, eller de har fortabt sig i det moderne sprog.
Min søn er død i sommeren 2022 og jeg har haft det virkelig stramt med ordet ”Selvmord” fordi det er så voldsomt. Der er en morder og et offer involveret og min søn er begge dele. Det vækker så meget smerte i mig, på alle mulige måde og gør det til noget, der næsten ikke er til at bærer. Min elskede godhjertet empatiske vise dybe meget spirituelle søn, er ikke en morder.
I morges da jeg gik rundt her tænkte jeg på det andet begreb der findes for den handling: ”han tog livet af sig”.
Pludselig kom et meget klart billede frem for mit indre blik, hvordan min søn havde valgt at tage livet af sig, som en frakke/kappe han tog af og lod dumpe ned og ligge på jorden, så den del (den biologiske) kunne forbinde sig til jorden igen, for derefter at træde ind i en anden verden, en anden dimension, ind i Gudsriget eller hvad vi nu skal kalde efterlivet. Ganske som i meditationen, nu bare levendegjort med billede af min søn.
Det var utroligt smukt og pludselig så jeg den frihed for lidelse, det valg han havde taget og den mulighed der var i det for ham, på en hel ny måde, som var meget fredfyldt, fyldt med lys og kærlighed inde i mig. Igen det er ikke til at forklare, for det sanse på et andet plan end her hvor vi har skabt ordene, men mit hjerte blev mere helt. Han tog livet af sig, tog det af og det var hans valg, det var ham der tog det på sig.
Ikke at jeg ikke ville ønske det var anderledes og hans livsforløb var blevet anderledes, men lige her talte min søn til mig, på et langt højere niveau end det jordiske emotionelle eller mentale plan og det er jeg dybt taknemmelig for, for billede står lysende klart for mit indre blik.
Han tog livet af sig.
Filicia Larsen
24. april 2023