Efterladte lancerer kampagnen forbudte følelser
Foreningen for Efterladte efter selvmord vil sætter fokus på forbudte følelser. Kampagnen er både rettet mod efterladte efter selvmord, for at de kan forstå, at det de føler, slet ikke er forbudt, men også mod dem, der på den ene eller anden måde er i kontakt med efterladte efter selvmord, og som kan have brug for at lære at give plads til de følelser, der nu engang er.
Generelt om følelser:
Ingen følelser er forkerte, de er vores reaktion på det vi oplever og udsættes for. Derfor er det aldrig en hjælp at fortælle en anden at det her må eller bør du ikke føle, for hvor venligt det end er ment, så skaber det en frustration over at være forkert i sin sorg og sine følelser. Hjælpen er at være hos den anden med sine to ører og så lytte til og rumme det, der er.
Det bedste vi kan gøre for et andet menneske – ikke mindst for et menneske i sorg – er at give vedkommende lov til at have det som hun eller han har det.
Når et menneske sørger, er det utroligt let at komme til at føle sig forkert og man bliver meget opmærksom på og påvirkelig overfor om den ene eller anden følelse nu er rigtig eller passende.
Men vi har det jo som vi har det. Følelserne kan vi ikke bestemme over. De er i virkeligheden vores pejlemærker og hjælpere, som fortæller os, at her er der noget at se på og lægge mærke til. Eller slet og ret bare mærke.
At opleve en anden tør være med sig i selv de sværeste følelser er den bedste ballast man kan få.
—
Kampagnen uddybes af en baggrundsartikel om Stine Bosse, som mistede sin mor til selvmord, da hun – Stine – var 27 år. I artiklen står blandt andet:
Forbudte tanker
Psykologen hjalp også på de tanker og følelser, som Stine Bosse troede, at hun var den eneste i verden der havde:
”Jeg var lettet over at hun var død, for jeg skulle ikke længere bekymre mig om, hvad hun kunne finde på”, fortæller Stine Bosse.
Med professionel hjælp kom hun til at forstå, at det ikke er unormalt for efterladte at føle på den måde. Den ambivalente følelse af sorg og lettelse, kommer af at alle relationer er opbygget om både godt og ondt. At Stine Bosse stadig ville ønske, at hun havde sin mor, vil ikke ændre sig. Men hun har taget et valg, om ikke at lade det styre hendes liv:
”Det er dumt at gå og være vred på hende, jeg husker mig selv på alle de gode ting i livet, blandt andet mine fire børnebørn”.
Kampagnematerialet er udarbejdet af journaliststuderende
Lars Svensmark i samarbejde med Efterladte