Jeg savner min far

Jeg cheap jerseys wholesale er en 15 årig pige, og det er snart ni år siden min far begik selvmord. Jeg kan huske præcist hvad jeg lavede og tænkte da jeg fik det afvide, som hele min verden gik i stå.
Jeg var lige fyldt syv år og vi holdte en fødselsdagsfest for mig, hele familien kun en manglede, min far. Det var ikke noget jeg tænkte over da mine forældre var skilt, nfl jerseys cheap og han nogle gange bare ikke var der. Vi sidder og spiser, pasta kan jeg huske, og det banker på døren. Det var politiet og de skulle snakke med min mor. De havde fundet min far, han havde hængt sig selv. Min mor kom ind og fortalte alle det, som jo var samlet til min fødselsdag. Jeg kan huske folk græde, min mor sad med sin kæreste og min lillesøster og græd. Jeg kiggede på min store søster som græd og spurgte hvorfor de græd, hun svarede “Nana, Far er død”. Hele min verden stoppede, uden at græde rodede jeg bare rundt i min pasta.
Jeg husker da jeg kom tilbage i skolen, alle sad der i en rundkreds da jeg kom ind, de stirrede på mig, Cheap Ray Bans ikke et eneste smil. ray ban outlet Min mor tog mig og min søster med på en tur for at fortælle os om det far havde gjort, hvilket jeg er glad for hun gjorde. Jeg så også min far ligge der iskold, død. Billederne forsvinder aldrig, fra min hukommelse.

 
Jeg fik tilbudt hjælp, men gik når folk nævnte ordet far, og jeg hverken græd eller snakkede om ham. oakley sunglasses for men Først mange år efter er sorgen kommet til mig, og jeg har måtte kæmpe med den i lang tid. Sprggruppen jeg lige har afsluttet hjalp ikke, de andre forstod mig ikke, da deres forældre alle var døde af kræft. Personligt er det godt, at der er meget opmærksomhed på kræft, men ærligt talt.. Jeg føler mig overset. Jeg føler mig alene. Jeg ser ikke hvordan det skal gå over, hvad med når jeg bliver student, bliver gift og får børn? Hvordan skal jeg klare det uden en far?

 

Jeg elsker min far, men jeg er så sur og ked af han ikke kan være her og hjælpe mig hvor jeg har mest brug for det.
Jeg har prøvet at finde nogle andre jævnaldrene eller bare nogen Industriedächer at snakke med. Men der findes åbenbart intet til sådan nogle som mig. Ingen sorggrupper, eller noget…

 

Hvis der er nogen der har kommentare, eller har prøvet noget lignene skriv, i må meget gerne skrive…

 

[email protected]