Brev til Andreas

Kære Andreas
Igennem de sidste 8 år havde dit liv ikke været noget du glædede dig til, kun i sjældne glimt og altid kun om foråret/sommeren. Den 23. November 2009 om aftenen fandt din far og jeg dig, du havde valgt at tage dit eget liv, kun 21 år gammel.

 

De 3 andre gange var det ikke lykkedes for dig, nok fordi du stadig havde et lille spinkelt håb om, at livet kunne blive bedre, men 3 uger før den sidste gang havde du været indlagt efter et pilleforsøg, og da sagde du til mig, at det ikke var meningen, at jeg skulle vide det, før det var for sent. Det fortalte jeg faktisk personalet på sygehuset, men alligevel blev du udskrevet 2 dage efter.

 

Lige siden du blev født, har du nok været alt for skrøbelig til denne verdens krav om mål og planer for hele livet, sådan som vi hele tiden bliver belært om, at vi skal have mål – mål – mål.

 

Jeg prøver virkelig at forstå, hvordan det kan være bedre at tage sit eget liv end at kæmpe, det er en ting, der for mig er helt uforståeligt, måske skal man selv have været i den ulyksalige sjælelige situation, som du levede i, for at forstå?

 

Jeg kæmper og kæmper med min sorg, men hold da op, hvor er det svært! Minderne om din barndom kan få smil frem, men hvor er jeg ked af det, når jeg tænker på alle de ting, jeg aldrig kan gøre med/for dig mere. Det er også rigtig svært, at du nu er reduceret til et sagsnummer i skifteretten, og dine ting har dine søstre arvet, din bil og din motorcykel er solgt. Jeg skal aldrig mere køre en tur sammen med dig på vores motorcykler.

 

I morgen skal vi fejre nytårsaften. Den aften var for dig den bedste aften på hele året, den 1.december begyndte du at snakke om krudt, og når andre børn satte kryds ved det legetøj, de ønskede sig til jul, så satte du kryds ved det nytårsfyrværkeri, du skulle have til nytårsaften. Du kunne næsten ikke vente, til julen var overstået.
I morgen bliver svær at komme igennem, men “min skat”, hver eneste raket og hvert eneste kanonslag, der bliver sendt af sted, vil jeg dedikere til dig som et minde, jeg håber, du har den fred nu, som du længtes efter.

 

Jeg bærer for evigt dit smil i mit hjerte.

 

Kærlig hilsen

Mor

Helle Bejrholm

Ndr. Dybølsvej 25

7000 Fredericia

[email protected]